FossilFestival 2025: Oplev fortiden i Nordjylland

FossilFestivalen løber af stablen i uge 38 landet over og inviterer børn såvel som voksne på en lang række aktiviteter, der giver et spændende indblik i fortidens verden
Palæontolog Thomas Holm Scharling fra Statens Naturhistoriske Museum understreger: “FossilFestival er en af årets store familieaktiviteter på museet. Det er en dag, hvor børn og voksne kan komme helt tæt på og stå med fortiden i deres hænder. Gennem et væld af aktiviteter ønsker vi at vise, at fossiler langt fra er et stendødt emne, og vi kan stadig lære meget om naturen ved at studere dem.”
I Nordjylland kan familier deltage i flere arrangementer. På Mors tilbyder Fossil- og Molermuseet fossiljagt i Skarrehage molergraven, foredrag på museet og naturvandring ved Ejerslev Havn. I Rold Skov kan børn og voksne selv lede efter fossiler i Skillingbro Kalkgrav, hvor eksperter viser typiske fund og hjælper med at identificere fundene.
Festivalen henvender sig til alle aldre og giver mulighed for at opleve både mikrofossiler, søpindsvin, rav og ægte Danekræ. Aktiviteterne i Nordjylland er gratis eller mod en mindre billetpris, og alle kan deltage uden forudgående erfaring.
Faktaboks:
- Dato: 20. september 2025
- Sted i Nordjylland:
- Fossil- og Molermuseet, Skarrehagevej 8, 7900 Nykøbing Mors
- 10-12: Fossiljagt i Skarrehage molergraven
- 13-14: Foredrag på museet
- 15-17: Naturvandring ved Ejerslev Havn
- Pris: Gratis
- Skillingbro Kalkgrav, Rold Skov, P-plads ved Rold Storkro, Vælderskoven 13, 9520 Skørping
- 10-11.30: Fossiljagt
- Pris: 75 kr.
- Fossil- og Molermuseet, Skarrehagevej 8, 7900 Nykøbing Mors
- Arrangør: Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, samt lokale museer i Nordjylland
- Målgruppe: Børn, voksne og familier






Accepter kun nødvendige cookies